Blafrer i vinden

Kærgaard/Gleie

Kan du mon stå
Midt på Bispebjerg Station
Og lade som om, som om du intet ser?

Kan du mon tro
Du kan vinde en million
Og løse alt, alt der’ i vejen her?

Det er ik’ så enkelt, jeg ved der skal mere til

Noget er på vej
Det blafrer i vinden
Ligesom dig og mig
Det’ på tide at vælge side
Eller gå sin vej
For det blafrer i vinden
Mærker jeg

Du er da for nem
Hvis du tror, det ender godt
Der’ ingen der ved, der ved, hvad der skal til

Nu trasker du hjem
Dette sted er alt for småt
Der’ ingen der ved, der ved, hvad de nu vil

Nu’ du helt alene, alle er kun helt sig selv

Noget er på vej
Det blafrer i vinden
Ligesom dig og mig
Det’ på tide at vælge side
Eller gå sin vej
For det blafrer i vinden
Mærker jeg

NK: “Blafrer i vinden” handler om menneskers naivitet. Når noget tydeligvis er på vej, kan du ikke bare stikke hovedet i busken og håbe, at det går over af sig selv – du er nødt til at vælge side. Du kan ikke løse hverken dine egne, dit parforholds eller samfundets problemer ved “bare” at vinde en million og betale dig fra det. Problemerne stikker altid dybere.

NG: Sangen fungerer på to planer. Den er et varsel om forandring; en universel forandring i samfundet genspejles i sangens fiktive parhold. Det er et klassisk litterært trick at lade en persons tanker og følelser reflekteres på makroniveauet; f.eks. et uvejr, der reflekterer hovedpersonens indre konflikt. Dybt, ikke? 🙂