Vinter til sommer

(Kærgaard / Gleie, 2008)

Det er ik’ så svært at være ydmyg
På et sted hvor ingen skænker dig et blik
Og jeg synes, det er skægt, den hedder “Sundby”
For det er den altså overhovedet ik’

Nu hvor byen er klædt i hvidt fra kælder til tag
Alting fryser til, både sjæl og (nedløbs)rør
Og jeg trasker gennem sjap hver eneste dag
Men jeg ved, jeg burde feje først for egen dør

Jeg siger ingenting
Men jeg ved, når du kommer
Og sniger dig ind i mit sind
Bli’r vinter til sommer

Vi konkurrerer altid om at være koldest
Vinterbyen hvor jeg bor og så mig selv
Der er så mange måder, det kan tolkes
Og der er mange, der har prøvet uden held

Jeg siger ingenting
Men jeg ved, når du kommer
Og sniger sig ind i mit sind
Bli’r vinter til sommer

Hvis du ser på vejen under dine bare tæer
Ved du, det er svært at bryde tavsheden, du ser
Og stilhed er som regel det eneste, du får
Og de kolde brosten tæller hvert et skridt, du går

Jeg siger ingenting
Men jeg ved, når du kommer
Og sniger dig ind i mit sind
Bli’r vinter til sommer


Om sangen

NK: “Vinter til sommer” var oprindeligt på engelsk, men den fungerer langt bedre på dansk. Vi forsøger at opbygge en stemning af København ved vintertid – regnfuld og utilnærmelig.

NG: Jeg har altid været vild med digt-elementet zeugma. Specielt den variant hvor man bruger samme verbum til at beskrive noget håndgribeligt og noget uhåndgribeligt. Eksempelvis som Mark Twain gør i Tom Sawyer: “… and covered themselves with dust and glory”. Og altså “Alting fryser til, både sjæl og nedløbsrør” i “Vinter til sommer”.