Anne Katrine

(Kærgaard / Gleie, 2008)

Jeg kan se hende, når hun går
Sveden driver gennem hendes hår
Og hun har gjort det godt
Brugt sin krop på en træningsmått’
Man kan se hendes slanke krop
Når hun presser vægte op
Og spandexen så stram
Og de viser hvert et gram

På Anne Katrine
Lever livet på sin stepmaskine
Hun kravler op imod drømmen, som hun har
Og Anne Katrine
Prøv at få hende til at grine
Hun er villig til at bruge hver en time
Før at hun kan møde verden
Uden at hun kan mærke smerten.

Og hun er der
Hver gang jeg viser mig
Og hvis man spørger,
Kan hun vise vej
Se, hun cykler
Eller løber på et bånd
Alle ugens dage ender så’n

For Anne Katrine
Lever livet på sin stepmaskine
Hun kravler op imod drømmen, som hun har
Og Anne Katrine
Prøv at få hende til at grine
Hun er villig til at bruge hver en time
Før at hun kan møde verden
Uden at hun kan mærke smerten.

Men da hun satte sin rekord
Og hendes hjerte blev for stort
Det sagde stop, da det fik nok
Og hele centret fik et chok

Og Anne Katrine
Leved’ livet på sin stepmaskine
Hun kravled’ op imod drømmen, som den var
Og Anne Katrine
Prøv at få hende til at grine
Hun er villig til at bruge hver en time
Før at hun kan møde verden
Uden at hun kan mærke smerten


Om sangen

NG: Jeg tror, at de fleste, der har sat foden i et motionscenter, har set en type som Anne Katrine. Drevet af en eller anden drøm om perfektion. De bestiger stairmaster’en med en utrolig beslutsomhed og sammenbidthed; som om den næste etage er hjemsted for deres drømmeideal.

NK: Anne Katrine er jo et dybt ulykkeligt menneske ude af stand til at forlige sig med sig selv. På den måde er “Anne Katrine” nok den sørgeligste sang på pladen.